Fodboldklubben med fans

Målfabrikken IF er en fodboldklub fra København. Vi spiller syvmands- og indendørsfodbold i København Firma Sports liga.

Fodbold & fællesskab

Målfabrikken IF er en fodboldklub fra København med hjemmebane i Valby Idrætspark, der spiller 7-mandsfodbold i København Firma Sports liga. Klubben blev oprettet i efteråret 2011 af Mathias Devi, Mattias Lange, Nick Holmberg, Asger Frøhlich og Theis Frøhlich, og består i dag af 20 aktive medlemmer. Vi er en åben forening, så alle er velkomne til at melde sig ind. Skriv til formand Theis på linket nedenfor, hvis du vil høre mere eller har lyst til at tilslutte dig holdet eller læs mere i FAQ'en nedenfor. Følg os på Twitter, Facebook og ikke mindst på stadion for Målfabrikken IF er fodboldklubben med fans!

Statistik og tabeller

MIF elsker statistik og tabeller. Efter hver kamp tæller vi mål, assists og kårer man of the match. Vi samler tabeller og nøgletal på Tournamentizer, så man løbende kan følge sin egen og holdets udvikling.

FAQ

Hvad koster det at være medlem af Målfabrikken?

Det koster 500 kr. om året, som overføres til reg. 2310 konto 4383819046. Pengene går til turneringsgebyrer og udstyr.

Hvem kan melde sig ind i Målfabrikken?

Målfabrikken er en åben forening så alle seniorspillere (og oldboys) kan melde sig ind.

Hvor og hvilken turnering deltager Målfabrikken i?

MIF deltager i år i København Firma Sport syvmandsturnering. Alle kampe spilles på Valby Idrætsanlæg.

Træner klubben?

Ja, Målfabrikken træner mandage fra 19:30 til 21:30 på Ryparken Idrætsanlæg. Om vinteren træner vi indendørs på forskellige lokationer.

Hvad er det sportslige niveau?

Målfabrikken spiller amatørfodbold for motionen og hyggens skyld, dog giver vi den altid gas på banen og går efter at vinde vores kampe. Vi udtager kampholdet ved lodtrækning og ikke efter hvem der er dygtigst med bolden da alle skal kunne være med. Kom og træn med et par gange og se hvad du synes.

Hvordan melder man sig ind?

Skriv en mail til formanden

Sponsor

Målfabrikken sponsoreres af Frøhlich Tandlæger i Albertslund og Taastrup - tandlægen med fans!

Målfabrikken IF 2017